Ingegerd Bogh - Annette Iversen - Dorte Tilma

Hvornår:
27.03.2019-
07.04.2019
Sted:
Pakhuset

Kunstudstilling i Pakhuset

Annette Iversen - Ingegerd Bogh - Dorte Tilma  udstiller

Installationer, Malerier, Tryk og Akvareller

 

Udstilling , lørdag, den 30. marts - søndag, den 7. april

 

Åbent alle dage kl. 13 - 17

Fernisering - Lørdag, den 30. marts kl. 13.00

 

Helle Sørensen, cellist i Radioens Underholdningsorkester og Ingegerd Bogh, cembalo  tager os  på en halv times rejse med  musik fra lande i Europa.

 

 

På rejse

Trioen har taget afsæt i begrebet rejse.

Motiver og materialer er taget fra deres rejser rundt omkring i verden-eller rejser i fantasien.

 

Dorte Tilma er medlem i Basket for Life, hvor hun bl.a. har været i Afrika i forbindelse med udviklings projekter. Hun er desuden ofte på Færøerne, hvor hun samler materialer fra naturen til sine fletværker, som dækker over både rumlige objekter og forskellige former for kurve.

Med på udstillingen har hun en flåde af både-og så er vi på vej!

 

Annette Iversen er uddannet ved Århus Kunstakademi  og har en samling malerier af afrikanske og  indiske elefanter med , og akvareller med motiver fra den nordiske fauna.

Hun er  optaget af det energiudtryk farvernes kombination skaber.

 

Ingegerd Bogh er uddannet fra Århus Kunstakademi og udstiller malerier og tryk med  motiver fra  rejser i bl.a. Vietnam og Indien.

Motiverne har  en vinkel på vores liv i dag  og i fremtiden.

 

Trioen har udstillet i pakhuset før i efteråret 2016.