Viborg Kunstforening

Hvornår:
03.09.2018-
23.09.2018
Sted:
Pakhuset

Ida Wieths udstilling "Both Sides Now"

Udstillingen ”Both Sides Now” kan ses i Pakhuset v. Preislers Plads i Viborg fra den 8. september – 23. september 2018.

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 8. september 2018 kl. 11.

Åbningstiderne er fredag, lørdag og søndag kl. 13-17, og der er gratis adgang til udstillingen

 

På meget kort tid har Ida Wieth etableret et ry som en af Danmarks mest talentfulde glaskunstnere.

I 2014 modtog hun Finn Lynggaards legat og i 2017 Hempels Glaspris, der uddeles til en fremtrædende yngre dansk glaskunstner,

der har gjort sig særligt bemærket. Med prisen fulgte et legat på 50.000 kr. og et værkindkøb.

I de senere år har hæderspriserne flydt i en lind strøm og med er fulgt udstillinger over hele verden.

Bare i 2018 udstiller kunstneren i England, Italien, Finland, Japan, Canada, USA og endelig i Viborg.

Ida Wieth tilhører en gruppe af unge glaskunstnere, der har sat glasset ind i en anden sammenhæng end det traditionelle kunsthåndværk som skålen og drikkeglasset.

Hun arbejder især med at skabe kontraster og modsætninger gennem materialer som keramik og træ, der sættes sammen med glasset.

Værkerne med titlen ”Both Sides Now” udspringer af ”lige linier” blæst og trukket i varmt glas.

De bundtes og omsmeltes til en ny form og forbindes med ”en anden side”, keramik.

  

Se også http://idawieth.com/