Viborg Kunstforening

Hvornår:
24.10.2016-
13.11.2016
Sted:
Pakhuset

Viborg Kunstforening inviterer til en udstilling med keramikeren Sverre Tveito Holmen og væveren Anne Mette Larsen

 

Fernisering fredag den 28. oktober 2016 kl. 16 i Pakhuset v. Fischers Plads i Viborg

Kunstnerne er til stede ved ferniseringen

Udstillingsperioden er 28. oktober - 13. november 2016

Sted: Pakhuset v. Fischers Plads

Åbningstider: fredag, lørdag og søndag kl. 13-17

 

Anne Mette Larsen viser på udstillingen i Viborg vævede fliser fra forskellige projekter. De fleste afspejler kunstnerens kærlighed til Østeuropa, som har været hendes kunstneriske omdrejningspunkt gennem en årrække. Rent teknisk forsøger hun udfra vævens muligheder og begrænsninger, at opbygge et arbejdsfelt, der kan rumme en skabende proces.

Anne Mette Larsen vandt i 2011 Biennaleprisen for Kunsthåndværk og Design og udstillede efterfølgende solo på Designmuseum Danmark.

Læs mere : http://www.annemettelarsen.dk/

 

Keramikeren Sverre Tveito Holmen er uddannet på Kunsthøgskolen i Bergen fra 1976-1979, og han har udstillet bl.a. på Museum Sønderjylland og keramikgalleriet Galleri Pagter i Kolding.

Når han stadig arbejder med keramikken skyldes det, at materialet og processen, langsommeligheden og fordybelsen, passer kunstneren og hans temperament.

Han tilstræber enkelhed i form og udtryk, og dekorerer arbejderne, uden at tilstræbe noget dekorativt.

Det meste af keramikken bliver drejet. Drejeteknikken giver ro og centrering.

Der arbejdes i en traditionel lertøjsmetode, med begitninger og en transparent glasur, og der afprøves hele tiden nye farvekombinationer og dekorationsteknikker.

Læs mere :   http://www.sverretveitoholmen.dk/