Flet, tryk og maleri

Hvornår:
07.10.2015-
18.10.2015
Sted:
Pakhuset

Ingegerd Bogh, Anette Iversen og Dorte Tilma udstiller på Pakhuset

Der er fernisering lørdag, den 10. oktober kl. 12.00, hvor der vil blive spillet en lille koncert med fløjte, violin og cembalo og serveret et lille glas vin eller vand.

Der vil være udstillet alle dage i udstillingsperioden fra kl. 13.00 - 17.00

 Hovedemnet er natur. Der bliver vist store billeder af elefanter og træer, og akvareller med inspiration fra naturen.

Dorte Tilma indkorporerer alt, hvad hun finder i naturen i sin kurve, skulpturer og installationer. Hun er uddannet i Danmark, England og Irland og medlem af Basket4life. Med denne gruppe har hun bl.a. udstillet i Rundetårn.

Derudover har hun udstillinger i Tyskland, Norge, Frankrig, Sverige og selvfølgelig mange steder i Danmark, bl.a. Moesgaard.

Anette Iversen er uddannet på Århus Kunstakademi med skulptur og mediekunst som hovedfag. På denne udstilling er det tryk, akvarel og maleri hun har med.

Ingegerd Bogh er ligeledes uddannet på Århus Kunstakademi med maleri og grafik som hovedfag.